Menu

Til toppen

DINO Gokart
nær Aarhus og Randers

DINO Kart

Nørgaard Teknik overtog Dino A/S i 2009 og flyttede i den forbindelse såvel produktion som montage, lager og salgsafdeling til fabrikken i Auning. Herfra leveres gokarts og reservedele til forhandlere og udlejningsbaner over hele verden. Produktionen af gokarts faldt flydende ind i den daværende produktionen, eftersom at størstedelen af emnerne var inden for de kompetenceområder, som Nørgaard Teknik besad. I dag 2021 bliver omkring 95% af delene til gokarts produceret af Nørgaard Teknik på Nørgaardsvej

Historien om dino gokarts

Produktionen af Dino gokarts startede i Middelfart på Fyn i 1958 af Finn Jørgensen, og siden da er der leveret et stort antal Dino gokarter til både udlejningsbaner og racerkørere over hele verden. Dino er med sin opstandelse i 1958 et af verdens ældste gokartmærker, hvor andre mærker er opstartet af tidligere ansatte ved Dino. Dino har dermed været med til at sætte sit præg på udviklingen og funktionaliteten af gokarts til henholdsvis racing og udlejning.